Aktiviteter for voksne og unge i Uge 17
Uge 17 er Borgernes Verdensmålsuge som afholdes på biblioteker landet over, og på bibliotekerne i Helsingør Kommune markerer vi ugen med masser af arrangementer med fokus på bæredygtighed og fællesskaber.
I denne artikel får du overblikket over arrangementer for unge og voksne, på Biblioteket Kulturværftet, Espergærde og Hornbæk Bibliotek.
Se også vores program for børn og familier.
Vær opmærksom på, at nogle af arrangementerne kræver billet. Klik ind på det enkelte arrangement herunder og læs mere.
Det sker på Biblioteket Kulturværftet
Lytteklub Earth Day
Mandag den 22.04. kl. 17-18.30, Dækket
Musikbibliotekar Daniel Bøtcher og bibliotekschef Andrew Cranfield fortæller om Earth Day, og spiller musik som hylder vores planet og vores ønske om at passe på den.
Morgensang: Verdensmål
Tirsdag den 23.04. kl 8.30-9.00, Dækket
Til denne særudgave af Morgensang på Værftet har vores sangvært udvalgt sange med fokus på naturen og respekten for vores fælles jord.
Fællesspisning på Kulturværftet
Tirsdag den 23.04. kl. 18-20, Krydsfeltet
I samarbejde med Helsingør Grønne Nabofællesskaber og Klimahave3000, inviterer biblioteket og Kulturværftet til bæredygtig fællesspisning med fællesskabet i fokus. Spisehuset vil servere grøn mad.
Foredrag: Haven som paradis
Onsdag den 24.04. kl 17-19, Dækket
Kom til foredrag med biolog og forfatter Michael Stoltze, som vil fortælle om hvordan man kan tilgodese insekternes behov i haverne, og hvorfor det er vigtigt med en insektrig have i en tid med naturkrise.
Håndarbejdscafé: Strik med garnrester
Torsdag den 25.04. kl 13.30-15.30
I anledningen af Danmarks nationale Klimahandledag & Uge 17, strikker vi i dag kun med garnrester. Vi skal tænke ud af boksen og se, hvad vi kan skabe i fællesskab – uden at købe nyt.
Byttemarked på Kulturværftet
Lørdag den 27.04. kl 10-15
Foyeren, havnepladsen og Røde Plads fyldes af boder med planter, tøj, legetøj og bøger. Vi bytter de ting vi ikke har brug for længere, og giver dem et nyt liv.
Trash n' Treasures
Lørdag den 27.05 kl 14-19, Dækket
Tag dine venner under armen og kom til en bæredygtig festdag med boder, musik og mad på biblioteket. Vær med til at samle skrald, og veksle det til loppefund.
Det sker på Hornbæk Bibliotek
Foredrag: Livet i Øresund
Tirsdag den 23.04. kl 19-20.30
Vi har fået marinbiolog og naturvejleder Michael Hansen fra Øresundsakvariet til at komme og fortælle om alt det spændende, der lige nu sker i Øresund, og om planerne for en marin nationalpark til glæde for både fisk, dyr, planter og mennesker.
Fællesspisning på Hornbæk Bibliotek
Torsdag den 25.04. kl 18-20
Hornbæk Grønne Nabofællesskaber og Hornbæk Bibliotek inviterer til grøn buffet og fællesspisning på Danmarks nationale Klimahandledag.
Det sker på Espergærde Bibliotek
Fællesspisning på Espergærde Bibliotek
Torsdag den 25.04. kl 17-19.30
Espergærde Grønne Nabofællesskaber markerer Danmarks nationale Klimahandledag med en fællesspisning på Espergærde Bibliotek.
Biodiversitet i haven med Grønne Nabofællesskaber
Fredag den 26.04. kl 14-17
Denne dag inviteres du ind på Espergærde Bibliotek, så vi sammen kan udveksle grønne haveidéer. Samtidig markeres startskuddet på arbejdet med bibliotekshaven på Espergærde Bibliotek i samarbejde med Grønne Nabofællesskaber.
Uge 17-arrangementer i Toldkammeret
Uge 17 markeres også i Toldkammeret.